Start
  Sitemap    Søg  
Du er her
  > Velkommen  > Artikler  > Arkiv  > Gode raad om madpakker

Gode råd om madpakker

Barnets madpakke i skolen er vigtig for at barnet kan være frisk og fuld af energi til at klare hele skoledagen og fritiden derefter.

Grønlands Forbrugerråd bringer derfor nogle gode råd, som er værd at følge:

  • Først og fremmest:  Sørg for at barnet får frokost!
  • En god idé, for at vække barnets interesse i madpakken, er at involvere barnet i at lave madpakken.  Det kan også være en god idé, at give barnet det mad, det kan lide.  Indenfor rimelighedens grænser naturligvis.
  • Spar på smørret!!  Undgå smør, men hvis det ikke er helt muligt at undvære det, så begræns brugen. Benyt eventuelt lidt mager smøreost eller lignende, som ikke er så kraftig i smagen.
  • Benyt rugbrød frem for lyst brød, som franskbrød og lignende.
  • Grøntsager og frugt er godt som en lille snack, eller et mellemmåltid.  Og samtidig er det sundt!  Det er derfor en god idé at barnet mindst får et stykke med i madpakken.
  • Vælg magert pålæg.  Almindeligt pålæg skal helst ikke have mere end 10 g. fedt pr. 100 g. – ost 15 g. pr. 100 g.  Brug også gerne fiskepålæg hver dag.
  • Pak madpakken i en fast madkasse, så maden ikke er slatten og kedelig når den skal spises, men stadig ser spændende og indbydende ud.  Pak eventuelt tingene separat, så det ikke flyder sammen eller afgiver lugt til andre madder.
Forfatter