Forsendelsesomkostninger i forbindelse med udnyttelse af reklamationsretten
Vi har næsten alle været ude for det: Vi køber en ny ting, og bagefter går den i stykker. Hvis det sker inden et år efter købets indgåelse, kan man, som forbruger, benytte sig af den etårige reklamationsret[i] , hvorefter mangler skal udbedres af sælgeren vederlagsfrit for køberen.
Man henvender sig derfor til sælgeren for at få varen repareret. Det volder – i relation til transportomkostninger – ingen problemer, hvis forbrugeren og sælgeren (butikken) findes i samme by eller bygd.
Men hvordan forholder det sig, når forbrugeren bor i en anden by/bygd, end hvor butikken er? Hvem skal så betale for at få genstanden sendt fra køberens bopæl til sælgeren?
Hvem skal betale?
Retsstillingen for forbrugeren er faktisk ens, uanset om denne bor langt fra forretningen, hvori købet er gjort, eller om vedkommende bor i samme by/bygd.
Forsendelsesomkostninger i forbindelse med en berettiget brug af ens reklamationsret skal altid dækkes af sælgeren. Dette fremgår bl.a. af de danske kommentarer til købeloven[ii], men også ud fra det synspunkt, at når man som forbruger køber en vare, er det sælgerens ansvar at levere en mangelfri vare. Hvis den derfor, inden for det første år går i stykker, skal sælgeren – for egen regning – udbedre fejlen/manglen. Dette indbefatter altså også forsendelses- eller transportomkostninger uanset, at forbrugeren er flyttet til en anden by eller sågar et andet land.
Forretningen kan altså ikke kræve forsendelsesomkostningerne dækket af forbrugeren, og vil forretningen ikke refundere disse, i tilfælde hvor forbrugeren har lagt ud for disse omkostninger, skal man klage over dette til den pågældende forretning. Hvis dette ikke hjælper, kan man derpå klage til Forbrugerklageudvalget.
Hvis manglen ikke er omfattet af reklamationsretten
Det hænder dog af og til, at en mangel ikke er omfattet af reklamationsretten. Dvs. at man som forbruger ikke har et krav på at få manglen afhjulpet vederlagsfrit.
Sådanne situationer kan fx være hvor manglen skyldes fejlagtig anvendelse af forbrugeren eller anden uagtsom anvendelse/opbevaring af genstanden. Et eksempel herpå kan være fugt i en mobiltelefon, som skyldes at mobilen har ligget i en sportstaske med vådt sportstøj og håndklæde. I sådan et tilfælde, er det forbrugerens eget ansvar (egen skyld), at der er opstået en fejl/mangel ved mobiltelefonen.
Men er man som forbruger klar over dette? Ved man at manglen skyldes fugt, som man selv er ansvarlig for?
Svaret må oftest være, at det er forbrugerne sjældent klar over.
Hvem skal i så fald betale for transportomkostningerne?
Dette spørgsmål afhænger af hvad, der er aftalt mellem sælgeren og køberen.
Hvis forretningen, inden købets indgåelse, har udleveret dets standardbetingelser, hvori det er anført, at i sådanne situationer hæfter køberen. Ja, så er forbrugeren forpligtet til at betale for transportomkostningerne – samt et eventuelt undersøgelsesgebyr eller lignende.
Hvis der ikke forud for købet er aftalt hvem, der bærer omkostninger i sådanne tilfælde, hæfter forretningen for disse forsendelsesomkostninger. Hvis forretningen derimod oplyser, at forbrugeren skal betale for forsendelsesomkostninger, hvis det viser sig, at manglen ikke er omfattet af reklamationsretten, hæfter forbrugeren. En sådan oplysning skal dog være oplyst overfor forbrugeren, inden denne afsender varen til forretningen med henblik på reparation, undersøgelse eller udnyttelse af reklamationsretten, for at være gældende mellem parterne.
Nuuk, den 5. maj 2006
[i]I Grønland er reklamationsretten, jf. købeloven (lovbekendtgørelse nr. 488 af 25. september 1981), kun på ét år, modsat Danmark hvor den er to år. En lovændring er dog på vej, således at reklamationsfristen også i Grønland bliver to år. En dato for ikrafttræden af ændringen kendes dog ikke endnu.
[ii] Der skal i den forbindelse især henvises til købelovens §§ 78 og 79.