Levering og forsinkelse
Ved køb i butik kan du som udgangspunkt ikke nægte at modtage en vare som ikke bliver leveret som aftalt. Til gengæld kan du nægte at tage imod en forsinket vare som er købt eller bestilt gennem internettet.
Levering og forsinkelse – butikskøb
Når du er på indkøb i en butik, men butikken ikke har den vare du vil have kan du tit bestille varen hjem. Og hvis leveringen trækker ud, så du ikke modtager vare til den aftalte dato, kan du ikke afbestille varen og købe et andet sted fra.
Ryk for levering
Hvis leveringstidspunktet ikke overholdes kan du sende sælgeren et påkrav. I påkravet skal du have en ny men rimelig tidsfrist for en ny leveringsdato. Hvis varen ikke dukker op til den nye tidsfrist kan du afbestille varen. Men hvis der ikke er en fast leveringsfrist ved bestilling, skal du først give en rimelig tidsfrist før du kan sende et påkrav. Det er derfor en god idé at aftale en leveringsfrist allerede ved bestilling.
Leveringsfrister
· Hvis du har aftalt en leveringsfrist med sælgeren skal du ikke rykke eller sende et påkrav før fristen er udløbet. Ved et påkrav skal den nye leveringsfrist være rimelig.
· Hvis du slet ikke har en aftalt en leveringsfrist, kan du komme ud af købet, hvis der efter en rimelig tid ikke er blevet leveret.
Hvad der er rimeligt vil være afhængig af omstændighederne. Fx om varen først skal fremstilles, eller fragtes over meget lange afstande.
Du kan ikke afbestille
· Hvis du selv er skyld i manglende levering. Fx ved at være bortrejst eller ikke er hjemme til den aftalte dato.
Du kan afbestille varen
· Hvis der var aftalt en betingelse ved bestilling at varen skulle leveres indenfor en bestemt frist.
· Hvis det er åbenlyst for sælgeren hvad varen skal bruges til. Fx, en brudekjole el. lign.
· Hvis sælger ikke levere indenfor fristen efter et påkrav og rimelig frist.
Levering og forsinkelse – e-handel
Ved køb på nettet gælder der særlige regler for levering og forsinkelse. Hvis varen ikke når frem til den aftalte frist, kan du meddele sælgeren at du ikke ønsker varen leveret. Hvis der ikke er indgået leveringsaftale har sælgeren en rimelig frist til at levere i, hvis varen ikke når frem i løbet af rimelig tid kan du hæve aftalen.

