
Hvornår er du forbruger?
Hvis du som en privatperson køber en vare i en butik, er det et forbrugerkøb, og der gælder købeloven som beskytter dig med nogle særlige regler. Disse regler sikrer dig fx at du har 1 års reklamationsret, og de hjælper dig med at fastslå hvad en mangel er, og hvad du har ret til.
Forbrugerkøb
Reglerne for forbrugerkøb er kun for privatpersoner der køber en varer eller service af en erhvervsdrivende. Det er fx et forbrugerkøb, når du går ind i en butik og køber en varer til dit hjem, eller når du får din bådmotor repareret hos automekanikeren.
Ikke dårligere vilkår
I et forbrugerkøb kan man ikke aftale vilkår der stiller dig dårligere end loven siger. Det betyder at du som forbruger i Grønland har minimum 1 års reklamationsret, og at mangler ved en købt vare skal rette manglen uden omkostning for dig. Reglerne gælder også for brugte varer og for udstillingsmodeller.
Privatkøb eller handelskøb
Privatkøb er en handel mellem 2 privatpersoner, dette kaldes også civilkøb. Det er fx en privatkøb når du køber en brugt båd af din nabo.
Når du som erhvervsdrivende køber fra en anden erhvervsdrivende kaldes dette for handelskøb. Det er fx handelskøb når du køber varer til din butik.
I begge tilfælde gælder købeloven, men ikke de særlige regler der beskytter forbrugerne.
Den del af købeloven der gælder for privat og handelskøb, kan fraviges efter aftale. Det betyder at du godt kan aftale andet end det der står i loven. Det kan fx være at der slet ikke er nogen reklamationsret. Fx er det normalt når du køber en brugt båd eller bil af en privatperson, at der aftales, at den købes som beset og uden reklamationsret.

