Atuisoq logo

Print

Forbrugerloven

Lov om om forbrugerråd, markedsføring, mærkning, priser og forbrugerklageudvalg

DATASAMMENSKRIVNING

af

Landstingslov nr. 10 af 13. november 1986 om forbrugerråd, markedsføring, mærkning, priser og forbrugerklageudvalg med senere ændringer. Ajourført maj 2014.


Kapitel 1.

Lovens område

§ 1.   Denne lov gælder i privat erhvervsvirksomhed og offentlig virksomhed, der kan sidestilles hermed.

Stk. 2.   Loven gælder ikke for løn- og arbejdsvilkår, husleje samt varer, der eksporteres.


Kapitel 2.

Forvaltning

§ 2.   Denne lovs administration varetages af Grønlands Forbrugerråd og Landsstyret eller den, Landsstyret bemyndiger dertil.

Stk. 2.   Forbrugerrådets sekretariatsfunktion varetages af forbrugerrådets sekretariat.

Stk. 3.   Forbrugerrådet eller den, landsstyret bemyndiger hertil, udøver administrationen af denne lovs kapitel 8.

Stk. 4.  Forbrugerrådet kan tilkalde særligt sagkyndige i det omfang, dette skønnes nød­vendigt. Det samme gælder den, der varetager admi­nistrationen af denne lovs kapitel 9, jfr. § 27, stk. 9.

Kapitel 3.

Forbrugerråd og Forbrugerudvalg

§ 3.  Grønlands Forbrugerråd består af syv medlemmer. Tre medlemmer udpeges af Landstinget. Ét medlem udpeges af hver af følgende organisationer: De grønlandske kommuners Landsforening, KNAPK, SIK og kvindeforeningerne i fællesskab.

Stk. 2.  For hvert medlem udpeges en suppleant.

Stk. 3.  Medlemmer og suppleanter udpeges for fire år.

Stk. 4.  Rådet vælger selv blandt sine medlemmer en formand og en næstformand. Valget gælder for rådets funktionsperiode.

§ 4.  Forbrugerrådet har til opgave at:

- modvirke urimelige priser og forretningsvilkår,

- arbejde for en øget forbrugerbevidsthed gennem oplysning om forhold, der er af betydning for forbrugernes vurdering af varer og tjenesteydelser, og gennem oplysning om forbrugernes retsstilling,

- fremlægge forbrugerpolitiske synspunkter overfor erhvervslivet, offentlige myndigheder og landsting,

- rådgive de kommunale forbrugerudvalg og behandle sager, der af disse forelægges rådet.

- føre tilsyn med lovens bestemmelser i overensstemmelse med kapitel 7

- foretage undersøgelser af pris- og avanceforhold inden for bestemte vare- og brancheområder, jfr. § 24.

Stk. 2.  Forbrugerrådet kan afgive generelle forbrugerpolitiske synspunkter i alle spørgsmål, der omfattes af denne lov. Forbrugerrådet kan delegere sin myndighed til forbrugerrådets sekretariat og forbrugerudvalgene.

Stk. 3.  Intet medlem af forbrugerrådet må deltage i afgørelsen af en sag, der umiddelbart berører en erhvervsvirksomhed, i hvilken han har personlige interesser. Forbrugerrådet afgør, om et medlem kan deltage i en sags behandling.

§ 5.  Forbrugerrådet fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 6.  I hver kommune skal der nedsættes et forbrugerudvalg.

Stk. 2.  Forbrugerudvalgene sammensættes således: Kommunalbestyrelsen udpeger to medlemmer, hvoraf det ene skal være medlem af denne. Hver af følgende udpeger ét medlem: KNAPKs lokalafdeling, SIKs lokalafdeling og kvindeforeningen(erne).

Stk. 3.  For hvert medlem udpeges en suppleant.

Stk. 4.  Medlemmer og suppleanter udpeges for kommunalbestyrelsens valgperiode.

Stk. 5.  Forbrugerudvalget vælger selv sin formand og næstformand blandt udvalgets medlemmer.

Stk. 6.  Forbrugerudvalgene kan anmode sagkyndige om at deltage i udvalgenes møder, når dette af hensyn til sagernes behandling findes påkrævet.

Stk. 7.  Kommunen yder forbrugerudvalget sekretariatsmæssig bistand.

§ 7.  Forbrugerudvalgene har til opgave i lokalsamfundene at:

- varetage forbrugernes interesser og fremsætte deres synspunkter overfor erhvervsliv, offentlige myndigheder og politikere.

- varetage forbrugeroplysning, herunder medvirke til udarbejdelse af oplysningsmateriale, studiekredse, foredrag o.lign.

- iværksætte lokale undersøgelser om forbrugerforhold, herunder priser, prismærkning, varesortiment og service.

Stk. 2.  Forbrugerudvalgene løser i bygderne de i stk. 1 omtalte opgaver i samarbejde med bygdebestyrelserne.

Stk. 3.  Forbrugerrådet kan pålægge forbrugerudvalgene og anmode bygdebestyrelserne omat fremskaffe oplysninger i sager, der omfattes af denne lov.

Stk. 4.  Forbrugerudvalgene kan fremsende sager til behandling i Grønlands Forbrugerråd. Bygdebestyrelserne kan fremsende sager til behandling i Grønlands Forbrugerråd gennem forbrugerudvalgene.

Stk. 5.  Intet medlem af forbrugerudvalget må deltage i afgørelsen af en sag, der umiddelbart berører en erhvervsvirksomhed, i hvilken han har personlige interesser. Forbrugerudvalget afgør, om et medlem kan deltage i en sags behandling.

§ 8.  Forbrugerudvalget fastsætter selv sin forretningsorden.

Kapitel 4.

Markedsføring

§ 9.  I erhvervsvirksomhed, jfr. § 1, må der ikke foretages handlinger, der strider mod god markedsføringsskik.

§ 10.  Der må ikke anvendes urigtige, vildledende eller mangelfulde angivelser, som er egnet til at påvirke efterspørgsel eller udbud af varer, fast ejendom og andre formuegoder samt arbejds‑ og tjenesteydelser.

Stk. 2.  Bestemmelsen i stk. 1 gælder også angivelser eller fremgangsmåder, der på grund af deres form, eller fordi de angår uvedkommende forhold, er utilbørlige overfor andre erhvervsdrivende eller forbrugere.

Stk. 3.  Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder også anvendelse på foreninger og sammenslutninger, der varetager erhvervsdrivendes eller forbrugernes interesser.

§ 10a.   Der må ikke gives rabat eller anden ydelse ved brug af mærker, kuponer eller lignende, der er stillet til rådighed af erhvervsdrivende forud for køb af en vare eller ved udførelse af en arbejds- eller tjenesteydelse.

Stk. 2.   Erhvervsdrivende må dog ved salg af en vare eller ved udførelse af en arbejds- eller tjenesteydelse give rabat eller anden ydelse i form af mærker eller kuponer eller lignende til senere indløsning, såfremt hvert enkelt mærke på tydelig måde er forsynet med udstederens navn eller firma med en angivelse af værdi i danske kroner. Rabatmærkeudstederen skal indløse mærket i Grønland til den pålydende værdi, når mærker til et samlet beløb af 5 kr. eller derover kræves indløst.

Stk. 3.   Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i forbindelse med flybonusprogrammer eller tilsvarende.

§ 11.  Ved tilbuds afgivelse, ved indgåelse af aftale eller efter omstændighederne på leveringstidspunktet skal der gives en efter formuegodets eller ydelsens art forsvarlig vejledning, når denne er af betydning for bedømmelsen af godets eller ydelsens karakter eller egenskaber, herunder især brugsegenskaber, holdbarhed og farlighed.

Stk. 2.  Vejledningen skal gives på et sprog, som forstås af den, vejledningen skal rettes til.

§ 12.  Erklæring om ydelse af garanti eller lignen de må kun anvendes, såfremt erklæringen giver modtageren en bedre retsstilling end den, han har efter lovgivningen.

§ 13.  Erhvervsdrivende må ikke benytte forretningskendetegn og lignende, der ikke tilkommer dem, eller benytte egne kendetegn på en måde, der er egnet til at fremkalde forveksling med andres.

Kapitel 5.

Erhvervshemmeligheder og tekniske tegninger

§ 14.  Den, der er i tjeneste- eller samarbejdsforhold til en virksomhed eller udfører et hverv for denne, må ikke på utilbørlig måde skaffe sig eller forsøge at skaffe sig kendskab til eller rådighed over virksomhedens erhvervshemmeligheder.

Stk. 2.  Er den pågældende kommet til kendskab om - eller har fået rådighed over - virksomhedens erhvervshemmeligheder på retmæssig måde, må han ikke ubeføjet viderebringe eller benytte sådanne hemmeligheder. Forbuddet vedvarer i tre år efter tjenesteforholdets, samarbejdsforholdets eller hvervets ophør.

Stk. 3.  Den, der i anledning af udførelsen af arbejde eller iøvrigt i erhvervsøjemed, er blevet betroet tekniske tegninger, beskrivelser, opskrifter, modeller eller lignende må ikke ubeføjet benytte sådant materiale eller sætte andre i stand hertil.

Stk. 4.  Erhvervsdrivende må ikke benytte en erhvervshemmelighed, såfremt kendskab til eller rådighed over den er opnået i strid med de ovenfor nævnte bestemmelser.

Kapitel 6.

Mærkning og emballering

§ 15.  Landsstyret kan fastsætte bestemmelser om, at bestemte varer kun må sælges eller udbydes til salg på det grønlandske marked, såfremt varen eller dens  indpakning på nærmere foreskreven måde er forsynet med oplysning om varernes mængde, indhold og sammensætning, holdbarhed, egenskaber og behandlingsmåde iøvrigt.

Stk. 2.  Landsstyret kan fastsætte bestemmelser om, at varer kun må sælges eller udbydes til salg på det grønlandske marked i særlig emballage, der er godkendt af landsstyret.

§ 16.  Varer af ikke dansk, færøsk eller grønlandsk oprindelse må ikke uden tilladelse sælges eller udbydes til salg med en på varen eller dens indpakning anbragt gengivelse af eller betegnelse for det danske, færøske eller grønlandske flag, andre nationale kendetegn, mindesmærker, kommunevåben og kendetegn for internationale organisationer. Det samme gælder varer af udenlandsk oprindelse på hvilke eller på hvis indpakning, der uhjemlet er anbragt portræt af medlemmer af den kongelige familie.

§ 17.  Den, der erhvervsmæssigt udbyder varer i detailsalg, skal ved mærkning, skiltning eller på anden måde tydeligt give oplysninger om prisen for den udbudte vare eller vareenhed.

Stk. 2.  Landsstyret kan bestemme, at den, der erhvervsmæssigt udfører tjenesteydelser, ved skiltning eller på anden måde tydeligt skal give oplysninger om pris for de tilbudte ydelser.

Stk. 3.  Angivelsen »udsalg« i forbindelse med prisen på en vare eller en ydelse må kun an­vendes, såfremt varen eller ydelsen har været solgt i den reklamerende forretning i en længere periode forinden annonceringens eller skiltningens påbegyndelse. Den tidligere gældende pris eller størrelsen af prisnedsættelsen skal angives i annonceringen eller skiltningen.

§ 18.  Såfremt varerne udbydes i detailsalg med oplysninger om, at købesummen kan betales i afdrag, skal der på samme måde som foreskrevet i § 17 gives oplysninger om kontantprisen, den samlede købesum, herunder rentebeløb og alle andre tillæg, udbetalingen samt de enkelte afdrags størrelse, antal og forfaldstid.

§ 19.  § 17 finder ikke anvendelse ved auktionssalg og salg af antikviteter og kunst.

Stk. 2.  Landsstyret kan bestemme, at salg af brugte genstande skal være omfattet af § 17.

§ 20.  Når der ved annoncering eller på anden tilsvarende måde overfor forbrugerne gives oplysninger om pris for varer, skal oplysningerne opfylde kravene i §§ 17 og 18, samt de bestemmelser, der fastsættes i henhold til §15, stk. 1 og 2, § 17, stk. 2 og § 19, stk. 2.

Kapitel 7.

Tilsynsbestemmelser

§ 21.  Med de i stk. 2 nævnte undtagelser fører forbrugerrådet tilsyn med, at der ikke sker overtrædelser af bestemmelserne i denne lovs kapitel 4 og 6 eller af bestemmelserne fastsat i medfør af denne lovs kapitel 4 og 6.

Stk. 2.  Landsstyret eller den, det bemyndiger hertil, fører tilsyn med, at der ikke sker overtrædelser af § 16 og bestemmelser udstedt i henhold til § 15, stk. 2.

Stk. 3.  Forbrugerrådet kan forlange de oplysninger, som findes nødvendige til afgørelse af, om der er sket overtrædelse af lovens bestemmelser.

§ 22.  Forbrugerrådet skal på eget initiativ eller på grundlag af klage eller henvendelse fra andre ved forhandling søge at påvirke de erhvervsdrivende til at virke i overensstemmelse med lovens kapitel 4 og 6 og de i medfør heraf fastsatte bestemmelser.

§ 23.  Såfremt forbrugerrådet finder, at der er handlet i strid med de bestemmelser i kap. 4 og 6, som forbrugerrådet fører tilsyn med, og kan der ikke efter den i § 22 foreskrevne frem­gangsmåde opnås en for forbrugerrådet til­fredsstillende ordning, kan forbrugerrådet indbringe sagen for retten til afgørelse. Finder forbrugerrådet, at der foreligger overtrædelse af sanktionerede bestemmelser i kap. 4 og 6, som forbrugerrådet fører tilsyn mad, kan forbrugerrådet anmode politimesteren om at rejse tiltale. Det samme gælder, såfremt et af retten nedlagt forbud tilsidesættes.

Kapitel 8.

Prisbestemmelser

§ 24.  For at sikre en rimelig prisudvikling og fremme forbrugernes prisbevidsthed kan Forbrugerrådet eller den, landsstyret bemyndiger hertil, foretage undersøgelser af prisforholdene indenfor bestemte vare- og brancheområder. Prisundersøgelserne skal udføres og offentliggøres efter nærmere regler fastsat af landsstyret.

Stk. 2.  Forbrugerrådet eller den, landsstyret bemyndiger hertil, kan skriftligt anmode virksomheder om at afgive relevante oplysninger i forbindelse med undersøgelse af prisforhold. Virksomheder forpligtiges til at afgive de pågældende oplysninger ved modtagelse af en sådan anmodning inden to uger, medmindre der i anmodningen er fastsat en længere svarfrist.

§ 25.  (Ophævet).

Kapitel 9.

Behandling af klagesager

§ 26.  Til at behandle klager fra forbrugerne vedrørende varer, arbejds- og tjenesteydelser oprettes Grønlands Forbrugerklageudvalg.

§ 27.  Forbrugerklageudvalget består af 9 medlemmer, der udpeges således:

1) 4 medlemmer udpeges af forbrugerrådet blandt dets medlemmer eller disses suppleanter,

2) 1 medlem udpeges af Arbejdsgiverorganisationen for Handel, Service og Transporterhvervene i Grønland, HST,

3) 1 medlem udpeges af Grønlands Arbejdsgiverforening, GA,

4) 1 medlem udpeges af Fællesforeningen for de grønlandske Brugser, KNB,

5) 1 medlem udpeges af Pisiffik A/S og KNI Pilersuisoq A/S i forening, og

6) 1 medlem, som skal være jurist, udpeges at det ressortansvarlige landsstyreområde.

Stk. 2.  Det af Landsstyret udpegede medlem skal være formand for Forbrugerklageudvalget.

Stk. 3.  For hvert medlem udpeges en suppleant. Medlemmer og suppleanter udpeges for fire år.

Stk. 4.  Forbrugerklageudvalgets afgørelse af de enkelte sager træffes i et møde, hvori deltager formanden og højst 6 medlemmer, der ligeligt repræsenterer forbruger- og erhvervsinteresser. Forbrugerklageudvalget er beslutningsdygtigt, når formanden og mindst to medlemmer repræsenterende såvel forbruger- som erhvervsinteresser er til stede. Er et medlem, der repræsenterer erhvervs- eller forbrugerinteresser forhindret i at deltage i et møde, tilfalder dette medlems stemme det tilstedeværende medlem, der repræsenterer henholdsvis erhvervs- eller forbrugerinteresser.

Stk. 5.  Forbrugerklageudvalget kan bestemme, at en suppleant indtræder i udvalget til behandling af klager, hvor suppleanten har et særligt kendskab til de forhold klagerne vedrører.

Stk. 6.  Landsstyret kan bestemme, i hvilket omfang offentlige tjenesteydelser er undtaget fra behandling i forbrugerklageudvalget.

Stk. 7.  Forbrugerklageudvalget kan ikke behandle klager, hvor der i lovgivningen er fastsat særlige klageregler eller klageinstanser.

Stk. 8.   Forbrugerklageudvalgets forretningsorden fastsættes af landsstyret.

Stk. 9.  Forbrugerklageudvalgets sekretariatsfunktion varetages af Forbrugerrådets sekretariat.


§ 28.  Det kan ikke ensidigt eller ved aftale bestemmes, at en klage ikke kan indbringes for forbrugerklageudvalget, jfr. § 26.

Stk. 2.  Forbrugerklageudvalget kan afvise at behandle en klage, der ikke skønnes egnet til behandling i udvalget.

Stk. 3.  Forbrugerklageudvalget kan afvise at behandle en klage, hvor det er åbenbart, at der ikke kan gives forbrugeren medhold i klagen.

§ 29.  Det fastsættes i forretningsordenen, i hvilket omfang forbrugerklageudvalgets sekre­tariat bemyndiges til at træffe afgørelser i henhold til § 28, stk. 2 og 3 samt i øvrige klagesager, der kun angår mindre beløb.

§ 30.  En klage, der er behandlet ved domstolene eller ved voldgift kan ikke indbringes for forbrugerklageudvalget.

Stk. 2.  En klage, der af en forbruger er indbragt for forbrugerklageudvalget, kan ikke indbringes for domstolene, før udvalgets behandling er afsluttet, med mindre der ikke foreligger en afgørelse inden 6 måneder.

§ 31.  Efterleves forbrugerklageudvalgets afgørelse ikke, kan udvalget indbringe sagen for domstolene på forbrugerens begæring og dennes vegne.

Kapitel 10.

Andre bestemmelser

§ 32.  De af forbrugerklageudvalget, forbrugerrådet og landsstyret trufne afgørelser af almen interesse kan offentliggøres, således at de kommer til såvel forbrugernes som de erhvervsdrivendes kendskab.

§ 33.  De personer, som administrerer denne lov, er forpligtet over for alle uvedkommende at hemmeligholde, hvad de i denne forbindelse har fået kendskab til vedrørende virksomheders økonomiske, personalemæssige eller markedsmæssige forhold.

Kapitel 11.

Overtrædelser og foranstaltninger

§ 34.  Retten kan ved dom forbyde handlinger, der er i strid med bestemmelserne i denne lovs kapitel 4, 5 og 6.

§ 35.  Den, der tilsidesætter et forbud vedtaget af retten, kan idømmes bøde.

§ 36.  For overtrædelse af bestemmelserne i § 10, § 10a, stk. 1 og 2, forsætlig overtrædelse af § 13, samt overtrædelse af § 14, § 16, § 17, stk. 1 og 3, § 18 og § 20, kan der idømmes bøde, medmindre der efter anden lovgivning findes at burde anvendes mere indgribende foranstaltninger.

Stk. 2.  I forskrifter udstedt efter § 15, § 17, stk. 2, § 19, stk. 2 og § 25, stk. 1 kan der fastsættes idømmelse af bøde for overtrædelse af forskrifterne.

§ 37.  Den, der undlader at meddele oplysninger, i henhold til § 21, stk. 3, § 24, stk. 2 eller som i forhold, der er omfattet af loven, meddeler urigtige eller vildledende oplysninger, kan idømmes bøde, medmindre der efter anden lovgivning findes at burde anvendes mere indgribende foranstaltninger.

§ 38.  Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan bødeansvaret pålægges selskabet som sådant.

§ 39.  Landstingsloven træder i kraft den 1. januar 1987.

Stk. 2.  Følgende bestemmelser ophæves:

1) Lov om uretmæssig konkurrence og varebetegnelse, jfr. lovbekendtgørelse nr. 145 af 1.maj 1959, således som den er sat i kraft for Grønland ved lov nr. 87 af 10. marts 1960 om ikraftsættelse i Grønland af visse danske love på den industrielle retsbeskyttelses område.

2) Landsrådvedtægt af 21. februar 1974 om forbrugerudvalgene og forbrugerrådet i Grønland.

Grønlands Hjemmestyre, den 13. november 1986

Jonathan Motzfeldt

/

Josef Motzfeldt